Viden

Undgå fejlrekrutteringer: fem effektive tips til en succesfuld ansættelse

Undgå fejlrekrutteringer: fem effektive tips til en succesfuld ansættelse

En fejlrekruttering er mere end blot et uheldigt match – den kan få langvarige konsekvenser for din virksomheds resultater og arbejdsmiljø. Noget mange organisationer oplever. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har omkring 60 % af danske virksomheder haft vanskeligheder med at finde den rette kandidat. Når det rette match udebliver, koster det ikke kun tid og ressourcer – det kan også mærkes på både teamets engagement og din virksomheds samlede fremdrift. 

En fejlrekruttering kan kost 75-150 % af den nyansatte medarbejders årsløn. Og medfører yderligere udgifter til genrekruttering, tabt produktivitet og oplæring. Den kan også forstyrre teamdynamikken, påvirke arbejdsmiljøet negativt. Det kan resultere i lavere moral og produktivitet blandt de tilbageværende medarbejdere. Vi har derfor samlet fem strategier til, hvordan du kan undgå dyre fejlansættelser. 

1. Skab en stillingsprofil, der kombinerer forskellige egenskaber

For at sikre det rette match starter rekrutteringsprocessen med en grundig opgave- og profilbeskrivelse. Denne bør ikke blot redegøre for de nødvendige faglige kompetencer. Men også inkludere de personlige egenskaber og kulturelle værdier, der harmonerer med din virksomheds DNA.

Den bør tydeligt beskrive stillingens nøgleopgaver, ansvarsområder og krav til både faglige kompetencer og personlige kvalifikationer. Samtidig skal den afspejle din virksomheds kultur og værdier, så kandidaten forstår, hvad det vil sige at arbejde hos jer – både fagligt og menneskeligt. Herunder kan du med fordel inddrage input fra ledere og medarbejdere, der kender jobbet og teamets dynamik – det giver et mere præcist billede af rollen. 

En komplet beskrivelse bør også indeholde praktiske oplysninger om ansøgningsprocessen, herunder tidsfrister, vigtige datoer, kontaktpersoner og næste skridt. Husk at nævne relevante personalegoder eller vilkår, der kan gøre stillingen mere attraktiv. Når både krav, forventninger og virksomhedens kultur formidles klart fra begyndelsen, skabes et solidt fundament for rekrutteringen. Hvor alle parter er afstemt forventninger til rollen fra start. Dette minimerer risikoen for fejl og øget sandsynligheden for langvarige samarbejder.

2. Evaluér på flere parametre – ikke kun faglige færdigheder

En jobsamtale giver hurtigt et indtryk af kandidatens faglige kvalifikationer. Men det er sjældent nok til at vurdere, om vedkommende vil trives i dit teams kultur. Det er derfor vigtigt at bruge flere evalueringsmetoder, som kan give et mere nuanceret billede af, hvordan kandidaten vil fungere på arbejdspladsen. 

Case-opgaver, strukturerede interviews, personlighedstests og omtankeprøver (kognitive tests) kan anvendes til at analysere og vurdere både kandidatens tekniske færdigheder og “soft skills”. På den måde kan du få afdækket, hvorvidt kandidaten passer ind i både rollen og teamets dynamik. Et grundigt referencetjek bør også indgå som en fast del af rekrutteringsprocessen. Denne metode giver en mere holistisk tilgang til udvælgelsen og øger sandsynligheden for at finde den rette kandidat. 

3. Investér i processen og vær forberedt på at justere

En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at manglen på medarbejdere fortsat er stor. Faktisk har der været over 76.800 forgæves rekrutteringer i Danmark i perioden september 2023 til februar 2024. Hvoraf over 35.000 stillinger stadigvæk ikke er blevet besat, fordi virksomheder ikke har været i stand til at finde den rette kandidat.  

Derfor bør du være indstillet på, at du undervejs i processen kan blive nødt til at justere eller revurdere på din opgave- og profilbeskrivelse, hvis den ideelle kandidat ikke viser sig. Det kan også være, du skal udvide kandidatfeltet eller revurdere jobindholdet. Alternativt kan du overveje at kigge ind i profiler med udviklingspotentiale. Hvis du har problemer med at tiltrække den rigtige kandidat til stillingen.   

stillinger besat og stillinger besat med anden profil 2023-2024

              Kilde: Rekrutteringssurvey juni 2024 (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 

4. En struktureret onboarding forebygger fejlrekruttering

Selv den bedste rekruttering kan fejle, hvis onboarding ikke er tilstrækkelig. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed sørger for, at den nyansat får en god og struktureret start. Det handler således ikke kun om at introducere arbejdsopgaverne. Men det handler også om at give den nyansat indsigt i jeres kultur og dynamik. En effektiv onboarding hjælper med at skabe forståelse for de forventninger, der er til den nyansatte og dennes rolle, og gør overgangen smidigere. 

Undersøgelser viser, at en velstruktureret onboarding har stor betydning for fastholdelsen af medarbejdere. Ifølge en undersøgelse fra Leadership IQ fejler 46 % af nye ansættelser inden for de første 18 måneder. I 89 % af disse tilfælde skyldes det ikke mangel på faglige færdigheder, men snarere udfordringer med holdning, kulturmatch og attitude. Derfor er det vigtigt at afsætte tid og ressourcer til at sikre, at den nyansatte får den rette introduktion, så de hurtigt kan tilpasse sig din virksomheds kultur og arbejdsstruktur. 

5. Styrk din employer branding – og skab relationer før du rekrutterer

En væsentlig, men ofte overset årsag til fejlrekruttering er manglende kendskab til virksomheden blandt potentielle kandidater. Hvis kandidaterne ikke forstår, hvem I er, hvad I står for, og hvordan det er at arbejde hos jer, risikerer I at tiltrække de forkerte – og misse muligheden for at tiltrække de rigtige. 

Derfor er employer branding en strategisk vigtig del af at forebygge fejlrekruttering. Ved at synliggøre jeres værdier, kultur og medarbejderoplevelser. Det kan I gøre gennem jeres karriereside, sociale medier eller medarbejderambassadører. På den måde kan I skabe et realistisk billede af arbejdspladsen og tiltrække kandidater, der matcher både kompetencemæssigt og kulturelt. 

Desuden er det afgørende at arbejde med kandidatrejsen – altså hele oplevelsen fra det første møde med jeres virksomhed til den endelige ansættelse. En professionel og transparent proces skaber tillid og engagement – også hos dem, der ikke bliver valgt. Det er vigtigt, for kandidater deler deres oplevelser, og et stærkt ry som arbejdsplads kan være afgørende i et konkurrencepræget marked. 

Du kan læse mere omkring, hvordan du styrker din virksomheds employer brand her.  

Har du brug for hjælp til at undgå fejlrekrutteringer?

Har du spørgsmål eller udfordringer med at finde de rigtige kandidater, så kontakt os endelig. Vi har over 25 års erfaring med rekruttering og har matchet mere end 4.100 kandidater med virksomheder over hele landet. Vi kender markedet, har adgang til passive kandidater – og ved, hvad der skal til for at tiltrække og udvælge den helt rigtige, som passer til din virksomheds behov, mål og værdier.  

Kontakt os på +45 7230 0511 eller via vores kontaktformular her.

Få hjælp nu

Kontakt os og fortæl om dine ønsker

Skal vi hjælpe dig med at rekruttere nøglemedarbejdere til dit team eller er du kandidaten der søger et nyt kapitel i dit erhvervsliv?